Ny struktur i Fodboldskolen

Fodboldskolen og B1909 har i de sidste mange år været en del af Abildgårdskolens og H. C. Andersen Skolens skema for 0.-3. årgang, som på skift er kommet forbi B1909s anlæg/lokaler på alle årets skoledage.
Grundet kortere skoledage starter vi i dag med en ny struktur, da Fodboldskolen nu ligger efter skoletid - ligesom i gamle dage. Samtidig har vi valgt at inkludere børn/unge helt op til 8. kl. fremadrettet.
Abildgårdskolen, H. C. Andersen Skolen, Ung Odense og Fodboldskolen/B1909 er alle en del af samarbejdet og stiller med medarbejdere. Vi ser alle frem til et nyt projekt til glæde og gavn for områdets børn og unge.