Old Boys arrangement m. Allan Poulsen

Kære passive og aktive oldboys,
Oldboys bestyrelsen er klar med nyt arrangement, denne gang tirsdag den 2. maj i forbindelse med Fynsserieholdets hjemmekamp mod Ubberud.
Vi har som sædvanlig fået aftale med en spændende indlægsholder, ingen ringere end Allan Poulsen, manden med fodboldlandsholdets bedste hænder, manden som har masseret nogle af verdens bedste ben, både fodbold- og håndbold ben. Manden med det gode humør og de mange anekdoter, det kan kun blive en spændende eftermiddag.
Dagens program, tirsdag den 2. maj 2017:
16.30 – Velmødt og hilse på de andre ”gamle drenge” med en øl eller vand
17.00 til ca. 17.55 – Spændende indlæg fra Allan Poulsen med historier fra hans tid med de danske landshold og andet godt fra sportens verden.
18.00 til ca. 18.35 – Spisning med en dejlig varm ret fra oldboys afdelingens egen køkkenchef/ økonoma
18. 45 – Kampstart i Fynsserien - B1909 mod Ubberud.
Samlet pris for arrangement inkl. spisning, en øl/ vand samt en kop kaffe kr. 99,99 - Der kan betales kontant eller mobile pay - IKKE dankort !
Vi glæder os til at se jer alle... vi er 54 tilmeldte, flot
Formand
Klaus Kokholm