Optakt: Top mod bund i Allesø

Søndag skal B1909 en tur på tværs af Odense, når turen går til Allesø i kommunens nordvestlige hjørne. En kamp mellem top og bund, men ikke desto mindre en vital affære for begge mandskaber, hvilket formentlig vil kunne ses fra start, når der kl. 13.00 fløjtes op på banen ved Spurvelundskolen.
Hos B1909 gør målmand Niclas Henriksen comeback, efter næsten ét års fravær på grund af en slem skade. Til gengæld må anfører Rune Corfitzen atter sidde over, da hans muskelskade i låret fortsat driller. Vi håber at Corfitzen kan være klar tirsdag, når Kerteminde gæster Gillested Park i et sandt vildkatteopgør, som Niels Abildtrup fra Fyens Stiftstidende ofte kalder den slags kampe.
Cheftræner, Michael Bjørn Nielsen, ser ligeledes frem mod nogle intense dage, og naturligvis først og fremmest til søndagens vigtige kamp i Allesø:
-“Vi glæder os til at komme i kamp, særligt efter en halvsløj indsats mod Fjordager i sidste runde, hvor vi skulle helt ud i overtiden for at sikre os de tre points. Vi vil gerne vise den vanlige energi fra første fløjt, og komme med dén power, der momentvis manglede mod Fjordager. Til gengæld er det det positivt, at vi tog alle tre points på en halvskidt dag”.
-“Vores pokalkamp i midtugen blev aflyst, da Kerte fra Serie 4 trak sig. Derfor har vi kunne være på træningsbanen tre gange i denne uge, hvor vi har kunne arbejde videre med vores spillestil. Det har været rart og godt for alle”.
-“Vi har i kampen mod Allesø ændring på målmandsposten, hvor Niclas Henriksen får chancen efter sine skulderskade, og efter at have vogtet målet i de tre seneste kampe for vores reservehold. Der er ikke en finger at sætte på Ben Pakes’ indsats, som gør det godt både til træning og kamp. Men vi vil selvfølgelig gerne spille Niclas ind i truppen, så vi har to stærke målmænd, som er kampklar til vores hold”.
-“Ellers glæder vi os til kampen mod Allesø, hvor vi skal være 110 procent klar og fuldt motiverede fra start til slut, så vi ikke skal komme ud i en halvstøj indsats igen, som i seneste kamp mod Fjordager”, slutter den røde cheftræner.
B1909 stiller med disse 14 spillere:
Niclas Henriksen
Marco Bertelsen
Julian Martinsen
Christian Jørgensen
Daniel Winther
Emil Thomsen
Morten Dyg
Burana Saenkham
Magnus Rahbek
Jonas Lund
Emil Olsen
Ali Al-Rabiey
Jakob Tonnesen
Jacob Schmidt